Kategori-arkiv: EU Nyhedshistorier

Europa-Parlamentet forhandler i øjeblikket en europæisk lovgivning om kunstig intelligens, der menes at være verdens mest restriktive regulering på området. Parter er uenige om, om regulering kommer til at være et benspænd for dansk iværksætteri og konkurrencedygtighed. 

Af Sofie Amalie Elmelund

Robotter, ChatGPT, algoritmer, ansigtsgenkendelse. Kunstig intelligens udvikler sig hurtigere, end eksperter på området kunne forestille sig. For bare få år siden var et af tidens store skrækscenarier at miste sit job til en robot. Det er en anden virkelighed vi lever i i dag. Og derfor forhandler EU-parlamentet i øjeblikket om en ny lovpakke, der går under navnet AI Act, som snart er ved at nå i mål. 

Lovforslaget vil regulere kunstig intelligens for EU-unionens 450 millioner borgere. Der er dog stor uenighed i Parlamentet om, hvor restriktiv lovgivningen skal være. 

Lovforslaget har været undervejs i over to år, men Europa-Parlamentet har løbende været nødt til at tilføje ændringer, fordi udviklingen af kunstig intelligens sker hurtigt. Det skete igen i sidste uge som en konsekvens af, at ChatGPT er kommet til verden. Her vil EU lovgive om, at brugerne skal informeres, hvis de er i kontakt med kunstig intelligens. Det kan få betydning for platforme som TikTok og Facebook, fordi de er algoritmestyrede. 

Parter er uenige 

En af de ting der er uenighed om, er definitionen af, hvad der er en såkaldt højrisiko kunstig intelligens. Det vil sige systemer, der har en negativ virkning på mennesker sikkerhed og rettigheder. Og om brugen af persondata til kunstig intelligens-systemer skal være lovligt. 

Derfor kan virksomheder og startups fremadrettet risikere flere begrænsninger inden for innovation, hvis de anvender kunstig intelligens, da mange startups i dag benytter kunstig intelligens. 

Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, mener, at begrænsningerne er nødvendige:

”Kunstig intelligens er blevet en stor del af vores hverdag og samfund, og derfor er det vigtigt at lovgivningen følger med udviklingen. Vi kommer aldrig på niveau med de mere sofistikerede algoritmesystemer, de har i Silicon Valley og Beijing, fordi de systemer har adgang til flere brugere og derfor mere data. Men vi kan konkurrere på, at vores systemer er sikre, etisk ansvarlige og beskytter brugerne bedst muligt,” siger hun. 

Morten Løkkegaard, der er gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, kritiserer samtidig lovforslaget. Han mener, at det forværrer dansk iværksætteri og konkurrenceevne sammenlignet med Nordamerika og Asien: 

”Jeg frygter, at lovforslaget gør det sværere at drive forretning i EU. Unødvendige, bureaukratiske regler rammer særligt små virksomheder og start-ups, når det gælder innovation og udvikling af ny teknologi. Jeg arbejder for, at lovgivningen skal give mere luft til innovation og start-ups. Det er nødvendigt, hvis europæiske virksomheder skal konkurrere på globalt plan,” siger han.  

Interesseorganisationen Dansk Iværksætter Forening stemmer ind i bekymringen. De kritiserer lovforslagets krav om, at virksomheder, der bruger kunstig intelligens, skal føre tilsyn og konsekvensanalyser. 

Johann Svane, som er en presseansvarlig i Dansk Iværksætter Forening, beskriver lovforslaget som gammeldags og som et stort benspænd for iværksætteri i Danmark. 

”Lovforslaget kommer til at gå ud over nye virksomheder og innovationer, der måske vil kunne redde menneskeliv og kloden. For at nå dertil, kræver det nemlig, at startup-virksomheder får lov til at eksperimentere med kunstig intelligens,” siger han.

Konkurrencedygtighed vs. etik

Thomas B. Moeslund, professor i medieteknologi og kunstig intelligens ved Aalborg Universitet, er positiv stemt over for lovforslaget. Men han ser det som en nødvendighed, at lovgivningen løbende revurderes, for at kunne følge med den konstante udvikling, der er på området. 

”Hvis vi gør det sværere for virksomheder i Europa at få adgang til vores data, vil konkurrencedygtigheden blive udfordret,” siger han og understreger, at konkurrencedygtigheden er en ting, men at etik og menneskerettigheder er vigtigst at tage i betragtning. 

”Hvis vi ikke gør noget, bliver vi overtaget af tech-giganterne.” 

Minkindustrien i Danmark kan være på vej mod mørke tider igen. Borgerinitiativet ‘Fur Free Europe’ er netop afsluttet, og det betyder, at Kommissionen nu skal tage stilling til, hvorvidt fremtidens Europa skal være uden pelsproduktion eller handel. Besluttes det, bliver det ulovligt at handle mink i Danmark – denne gang for altid.

Af Marie Elliot og Alexander Christiansen

I efteråret 2022 fik de danske minkavlere tilladelse til at starte erhvervet op igen, men det kan være på lånt tid. Et borgerinitiativ i EU forsøger lige nu at sætte en stopper for al pelsproduktion og industri i EU. 

Borgerinitiativet ‘Fur Free Europe’ fik 1,7 millioner underskrifter efter blot 10 måneder, og kan derfor blive taget op til debat hurtigere end initiativer normalt tages op.

Enormt pres på politikerne

Danmark er blandt de få lande i EU, der støtter op om pelsindustrien. Ifølge Ritzau har 21 lande i EU forbudt produktion af pels af hensyn til dyrs velfærd.

Ifølge Esben Sloth, kampagnechef hos World Animal Protection Denmark, kan borgerinitiativet komme til at få stor betydning for dansk minkavl.

“Vi regner med, at der vil være et flertal for initiativet, og at Europa vil blive pelsfrit.”

Han mener ikke, at det er muligt for Kommissionen at se bort fra de 1,7 millioner underskrifter, hvilket er det højeste antal underskrifter et borgerinitiativ i EU hidtil har fået.

Fødevareattaché i EU ved Den Danske Faste Repræsentation, Louise Juul Ledstrup, slår fast, at et stort pres fra befolkning kan påvirke EU-politikerne, når der skal stemmes for eller imod et pelsfrit Europa.

Enkelte lande i EU kan sætte en stopper for forbuddet

At mange lande i EU forbyder pelsindustri, og at fokus på dyrevelfærd er stigende, gør ikke minkerhvervet ulovligt i hele EU. Idéen om et pelsfrit Europa kan nemt afvises, hvis enkelte lande er imod forslaget. 

”De fleste borgerinitiativer dør en stille død, når det handler om industrier, for så er der penge involveret,” nævner Derek Beach, professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet. 

Hvis et eller to lande er store modstandere af et forslag i EU, opstår der tit en gengældelseslogik blandt medlemslandene, uddyber han. Medlemslandene kan finde på at danne grupper for at stemme imod forslag, hvis det har store konsekvenser for enkelte lande – selvom de nationalt har en anden interesse. 

“Logikken opstår blandt lande i håb om at modtage samme støtte, hvis de en dag bliver stemt imod. Derfor sker det ofte, at medlemslandene når frem til langsigtede kompromisser,” siger Derek Beach.

Regeringen mod strømmen

Når landene skal stemme om et pelsfrit Europa kan gengældelseslogikken således blive afgørende, da visse lande, Danmark inklusiv, har store økonomiske interesser på området:

”Minkindustrien i Danmark er enormt magtfuld, og så længe der er penge på spil, kan dyrevelfærd komme i anden prioritet,” nævner Derek Beach. 

Kampagneleder og direktør for World Animal Protection Denmark, Esben Sloth, mener ligeledes, at regeringen går på kompromis med dyrevelfærd:

”Der har ikke været politisk mod til at gå imod minkerhvervet. Det er jo indlysende logik, at man ikke burde starte det op igen.”

Landbrug-, fiskeri- og fødevareminister, ved opstart af minkerhvervet i efteråret 2022, Rasmus Prehn, svarer på kritikken i en mail: 

”Efter en periode med nedlukning af minkerhvervet, (..) vurderende myndighederne, at det var ansvarligt med en genåbning af minkerhvervet. Derfor!”

Afstemningen, om hvorvidt EU i fremtiden skal være et pelsfrit kontinent, besluttes i det tidlige efterår. Vedtages det, er det i skrivende stund ikke til at forudse, hvor mange år det vil tage, før pelsindustrien ikke er at finde i EU mere. Men én ting er da sikkert; den danske minkindustri vil igen skulle lide en stille død.

Nu kommer den grønne omstilling helt ind i skolevognen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når du skal erhverve et kørekort, så er det slut med kun at tænke på kobling, gear og speeder. Et nyt EU-lovforslag vil modernisere køreskolerne, så de går i en grønnere retning.

Af Rasmus Eghøje & Anton Grum-Nymann

Det nye EU-lovforslag fra kommissionen vil gøre det nemmere for køreskolerne at køre ad den grønnere vej. De vil modernisere køreskolen i den forstand, at de vil fjerne ’kode 78’. Koden gør, at når du tager kørekort, kan du ikke have undervisning med automatisk gearkasse for at få kørekort til biler med manuel gearkasse.

Af den grund er det de færreste køreskoler, der har muligheden for at køre grønnere med elbiler.

Bent Grue, Landsformand for Dansk Kørelærer Union, mener, at det er positivt, at lovforslaget skal hjælpe køreskolerne den grønnere vej:

”Hvis man får fjernet kode 78, så får køreskolerne muligheden for at køre både i automat- og manuel gearkasse.”

Bent Grue tror på, at hvis EU er med til at fjerne kode 78, så vil køreundervisningen i elbiler gøre de nye bilister mere bevidste om at købe elbiler:

“Jeg er helt sikker på, at hvis man kan få elbiler i undervisningen, så vil fremtidige bilister også købe elbiler.”

Adfærdsforsker Mikkel Holm Sørensen, er enig i, at hvis nye bilister prøver at køre i en grøn bil i undervisningen, kan det påvirke valget af bil i fremtiden:

“Vi ved, at engangshandlinger, altså valg af en bil, er meget lettere at påvirke end daglig tilbagevendende adfærd.”

Adfærdsforskeren forklarer, at det er sværere at påvirke nye bilisters valg af bil gennem reklamer og markedsføring, og at det derfor er en god idé, hvis man via køreskolerne kan få nye førere til at vælge elbiler:

“Der er en vis påvirkning af at have prøvet et produkt. For de fleste bilister, der har prøvet en elbil, bliver det kropsligt, ‘okay, det er meget fedt, det der’. I stedet for bare at se et billede på en reklame.”

Selvom det skal være muligt for køreskolerne at undervise i elbiler, så skal det ikke være helt slut for den manuelle gearkasse, ifølge Bent Grue:

“En løsning kan være, at man kører med manuel gear på manøvrebanen, og så kan man lave resten af undervisningen i automatgearede biler. Så kan vi få flere elbiler ind som skole-venlige biler.”

Moderne teoriundervisning

Udover, at det skal være nemmere for køreskolerne at gøre brug af grønne elbiler, vil lovforslaget også betyde, at teoriundervisningen skal moderniseres i en grønnere retning. 

Det betyder, at det ikke er nok at vide, hvor kobling, speeder og gearkasse er. Men man skal i teoriundervisningen nu også lære, hvordan man mere miljørigtigt kører bil. 

EU-lovforslaget om at modernisere teoriundervisningen i en grønnere vej er også noget, som Mikkel Holm Sørensen ser som en god investering for fremtidens bilister:

“Givet, at det er en relativ lille omkostning for kørelærerne at sidde og kommentere på accelerationer og opbremsninger, imens de lærer unge at køre bil, så er det en relativ lille investering og i det lys, er det en god ide.”

Formålet med EU-lovforslaget er, at der i fremtiden skal være flere miljøbevidste bilister på tværs af landegrænserne i Europa.

Hele lovforslaget munder ud i EU’s ‘Vision Zero’, hvor det er EU’s vision, at der i 2050 skal være 0 trafikdrab på EU’s veje.

Et nyt forslag fra EU-kommissionen vil kvalitetssikre modermælksdonation på tværs af EU-landene. Men lovforslaget regulerer ikke den private donation af modermælk, der foregår uden om sundhedssystemets kvalitetssikring.  

Af Laurits Eriksen og Thit Bording 

Ikke alle mødre kan producere brystmælk nok til deres børn. Derfor findes der i Danmark tre mælkebanker, hvor danske kvinder har mulighed for at købe modermælk. Men med en pris på 1000 kr. per liter modermælk, er det dyre dråber, der kommes i sutteflasken. Derfor benytter flere danske mødre Facebookgrupper, hvor kvinder privat kan donere deres overskydende brystmælk udenom sygehussystemet. Men til trods for minimal kvalitetssikring, vil nyt EU-direktiv ikke regulere privatdonation af modermælk.  

Ifølge det nye forslag skal der reguleres på donation af modermælk fra mælkebanker på tværs af EU-landene. Det kommer som en udbygning til den nuværende lovpakke, der omfatter regulering af stoffer af menneskelig oprindelse, også kaldet SoHO (Substances of Human Origin). Tidligere har lovpakken kun omfattet blod, celler og væv, men skal nu omfatte alle menneskelige væsker – også modermælk. 

Formålet med direktivet er at skabe ens retningslinjer for sikkerhed- og kvalitetssikring for alle stoffer af menneskelig oprindelse i hele Europa. Lovforslaget vil give implikationer de europæiske mælkebanker, men vil ikke regulere de kvinder, der privat donerer og modtager modermælk via Facebookgrupper.  

På de danske mælkecentraler er der strenge krav for hvilke kvinder, der må donere modermælk, for at sikre at babyerne ikke får unødvendige hormoner, medicinrester eller sygdomme med gennem mælken. Samme kvalitetssikring kan ikke etableres, når man donerer privat, hvilket bekymrer Anne Bille Olin, klinisk overdiætist og daglig leder i Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital. 

“Jeg ville tænke mig godt om i forbindelse med at tage imod en privat donation. Det er ikke til at se på andre, hvilken hygiejne de holder. Desuden må man ikke donere mælk, når man tager hormoner, og mange vil ikke tænke det som medicin at have en hormonspiral eller medicinrester, efter at man har fået en engangsdosis antibiotika – de færreste ønsker at give babyerne ekstra medicin eller hormoner,” siger hun. 

Samme holdning deler European Foundation for the Care of Newborn Infants (EFCNI). Organisationen, som er oprettet i EU’s åbenhedsregister, har i flere år arbejdet med at påvirke EU-institutioner til at indføre en fælles europæisk regulering af modermælk. Silke Mader, formand for EFCNI, ser bekymret på danske facebookgrupper, hvor kvinder donerer brystmælk privat: 
 

“Med private donationer kan man ikke være sikker på, om donoren har nogen infektioner eller andre virusser som f.eks. HIV, hepatitis eller zikavirus. Det er vigtigt at sikre, at donerne hverken tager medicin, drikker alkohol eller ryger. Samtidig bør donerne overholde en masse hygiejnekrav under mælkeudpumpningen, og transporten af mælken skal foregå i køleposer under særlige forhold. Alle de her sikkerhedsprocedurer kan vi ikke garantere bliver overholdt, når private mødre donerer brystmælk. Hvorfor risikere vores spædbørns sundhed?” siger hun.

I Danmark er der tre mælkecentraler, der står for distribuering af modermælk: Mælkekøkkenet på Skejby Sygehus og Aalborg Universitetshospital samt Kvindemælkscentralen på Hvidovre Hospital. På Hvidovre Hospital er der cirka 50 til 80 kvinder om året, der donerer mælk. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra facebookgrupperne, der faciliterer privat modermælksdonation.