Kategori-arkiv: EU Nyhedshistorier

Danmark fører an i EU’s målsætning om at halvere antallet af trafikdrab inden 2030. Rådet for Sikker Trafik fremhæver et større fokus på fart som en af de væsentligste årsager. 

Af Anders Brøndsholm, Carl Elmose Brøcker & Jens-Emil Nørgaard

Antallet af trafikdræbte i Danmark er faldet med 20% siden 2019. Det viser nye tal fra Europa-Kommissionen, der hvert år offentliggør antallet af trafikdrab i unionen. Det sker som et led i Kommissionens målsætning om at halvere antallet af trafikdrab i samtlige EU-lande inden 2030. 

For at leve op til den målsætning fremsatte Færdselssikkerhedskommissionen i 2020 en handlingsplan med et nationalt mål om, at Danmark frem mod 2030 skal nedbringe antallet af trafikdræbte til maksimalt 90 hvert år. 

Danmark viser vejen

“Omkring 180 personer mister livet i trafikken hvert år. Det svarer til knap syv skoleklasser,” skrev Færdselssikkerhedskommissionen i indledningen af deres handlingsplan i 2020. 

Siden da har Danmark skærpet trafiksikkerheden som få andre lande i EU, og det er der flere årsager til, forklarer Jesper Hemmingsen, chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 

Han fremhæver, at det er et langt, sejt træk at sænke antallet af trafikdrab, men at vi i Danmark er særligt gode til at koordinere indsatser rettet mod trafiksikkerheden. 

Om man forsker, laver kampagner, forbereder nye trafikale tiltag eller uddeler bøder, så er det alt sammen med det fælles formål at efterleve Færdselssikkerhedskommissionens nationale mål. Og netop dét, mener han, afspejler sig i tallene.  

“Det er svært at måle konkrete effekter på de enkelte tiltag, men vi er glade for, at vores kampagner virker, og at det tydeligvis nytter noget at koordinere indsatserne mellem de relevante parter,” siger han.  

Større fokus på hastighed 

Årsagerne til trafikdrab er mange, men for høje hastigheder og spiritus- og narkokørsel er blandt de hyppigste syndere. For ti år siden var der 150 personer, der blev dræbt som en konsekvens af for høj fart. Sidste år var det tal på 40. 

“Der er en direkte sammenhæng mellem hastigheden og antallet af trafikdrab, og derfor er hastighedsbegrænsninger og -kontroller vigtige for fortsat at bringe tallet ned,” siger Jesper Hemmingsen.  

Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at bilisterne på motorvejene er blevet bedre til at overholde fartgrænsen. Derudover er der aldrig målt lavere hastigheder på vejene, siden man begyndte at måle i 2002.

Kilde: Vejdirektoratet

Når Danmark målsætningen? 

“Jeg ønsker mig jo mest af alt, at vi ikke ser nogen trafikdrab i Danmark, men i forhold til målsætningen er jeg meget optimistisk. Vi er på rette vej,”  siger Jesper Hemmingsen.

Fagkoordinator i vejdirektoratet, Winnie Hansen, deler ikke samme optimisme.  “Det er ikke et umuligt mål at nå, men det bliver svært. Hele paletten skal i hvert fald i gang. Det er et spørgsmål om adfærd, undervisning, mere kontrol og bedre veje,” siger hun. 

Hun slår fast, at lavere hastighed på vejene er langt den vigtigste faktor, hvis vi i Danmark og EU fortsat skal komme antallet af trafikdræbte til livs. 

“Jo lavere hastighed, jo færre dræbte,” siger Winnie Hansen.

Flere penge til trafiksikkerhed

Transportministeren Thomas Danielsen havde ikke mulighed for at stille op til interview om udviklingen i antallet af trafikdræbte i Danmark, men i en mail skriver hans ministerium: 

“Forligskredsen bag Infrastrukturplanen 2035 mødes onsdag d. 13. marts. Her er det forventet, at de vil afsætte flere penge til trafiksikkerhedstiltag, end den oprindelige pulje på 700 millioner kroner i infrastrukturaftalen fra 2021.”

Derudover har Thomas Danielsen i en pressemeddelelse på området tidligere udtalt:

”Det er positivt, at antallet af dræbte er det næstlaveste siden 1930’erne, så vores mange års forebyggende indsats har tydeligvis ikke været forgæves,” siger han. 

Desuden tilføjer han, at der er “potentiale til at få ulykkestallene endnu længere ned”.

EU vedtog i 2018 et mål om at nedbringe trafikdræbte væsentligt. Målsætningen har lange udsigter, viser nye tal.

Af Anders Brøndsholm, Carl Elmose Brøcker & Jens-Emil Nørgaard

Det går dårligt med at nå EU’s målsætning om en halvering af trafikdræbte i unionen. Det viser nye tal fra EU-Kommissionen. Målsætningen blev vedtaget i 2018 og handler konkret om, at EU’s medlemslande skal halvere antallet af personer dræbt i trafikken inden 2030.

Sidste år blev omkring 20.400 personer dræbt i trafikken i EU. Det er et lille fald på 1% sammenlignet med 2022. Hvis målet skal nås inden 2030, er det dog alt for lidt ifølge EU-kommissionen.

De nye tal viser nemlig, at faldet i antal trafikdræbte i mange af landene er stagneret i 2023. I nogle lande er det faktisk steget siden målsætningen. Der ses dog også en stor forskel blandt EU’s 27 medlemslande.

Udvikling går den forkerte vej

I de store lande som Spanien, Frankrig og Italien er der en stagnering i nedbringelsen af antal trafikdræbte. Der er altså ikke en nævneværdig stigning i dræbte siden 2019, men heller ikke et fald, som 2030-målet kræver.

I andre lande som Irland, Letland, Holland, Slovakiet og Sverige er udviklingen gået den forkerte vej. Her er antallet af trafikdræbte steget siden 2019. 

Der er dog også medlemslande, hvor pilen peger den rigtige vej. Lande som Belgien, Tjekkiet, Ungarn, Polen og Danmark er ifølge EU godt på vej til at nå målet om halvering i 2030. Her kan særligt Polen fremhæves, da landet har formået at nedbringe antal trafikdræbte med 35% siden 2019.

Det skal dog pointeres, at det samlede antal trafikdræbte i landene stadig kan ligge meget højt, selvom det er lykkedes at nedbringe tallet væsentligt siden 2019.

Et godt eksempel er Polen, som muligvis er helt i front, når det handler om faldet i antal dræbte siden 2019, men til gengæld ligger meget højt, når det kommer til antal dræbte pr. millioner indbyggere.

I 2023 omkom der 52 personer per million indbyggere i trafikken i landet. Til sammenligning er tallet for Danmark 27 personer per million indbyggere.

Det samme kan siges om Sverige, som oplevede en stigning i 2023 sammenlignet med 2019, men som stadig har EU’s sikreste veje med 22 dræbte per million indbyggere.

Helt i bunden er Bulgarien, Rumænien, Letland og Kroatien, som alle havde over 70 dræbte i trafikken per million indbyggere i 2023.

Grafik: Jens-Emil Grau Nørgaard

Cyklister er en bekymrende gruppe

Mere end halvdelen af trafikdrabene sker på landevejene. De resterende drab fordeler sig med 38% i byområder og 9% på motorvejene.

Det nye tal viser også, at mænd er overrepræsenteret, når det kommer til dræbte i trafikken. 77% af de dræbte i 2023 var mænd. Samme overrepræsentation ses for personer over 65 år, som står for 29% af de dræbte, på trods af at de kun udgør 21% af befolkningen.

En særligt bekymrende udvikling ses ifølge EU-Kommissionen blandt cyklister. Det er ifølge tallene den eneste større gruppe af trafikanter, som ikke har set et nævneværdigt fald i mere end et årti i antallet af dræbte. Således var der i 2023 mere end 2.000 cyklister, som var blevet slået ihjel på vejene i EU.

EU kommer til at være de første i verden til at lave lovgivning på AI. Hvis politikerne ikke passer på, kan livreddende teknologier, der allerede er implementeret i det danske sundhedsvæsen, komme under pres. 

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh – Scanpix Denmark

Af Nynne Lehbert og Matias Christensen

EU nærmer sig en vedtagelse af AI Acten, der skal regulere brugen af AI (kunstig intelligens, red.) for virksomheder såvel som myndigheder. På et område som sundhedssektoren, der i forvejen er reguleret, kan det potentielt komme i vejen for udvikling af udstyr og software, der kan frigøre ressourcer i en branche, hvor der er mangel på hænder på tværs af Europa. 

Producenter af digitalt medicinsk udstyr er pålagt flere dataforordninger og regulativer, der tilsammen kan gøre det sværere for virksomheder i EU at blive ved med at lave livreddende AI baseret udstyr og software til sundhedsvæsenet. 

Lene Laursen, Vicedirektør for Medicoindustrien (Medicoindustrien repræsenterer virksomheder, der i Danmark udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr, red.), fortæller blandt andet: 

“Eventuelt mangler der overensstemmelse mellem AI forordningen, som er ved at blive forhandlet i EU, og andre forordninger på området. Jeg kan godt blive nervøs for, hvordan det lander.” 

Men reguleringen falder også på et tørt sted. Ingen har endnu fået implementeret nogen former for lovgivning på området. Digitaliseringspolitisk chef for Dansk Industri, Andreas Holbak Espersen, er forventningsfuld. 

“Det er vigtigt for mange virksomheder, at der er fælles spilleregler inden for EU, fordi vi har at gøre med teknologi, der udvikler sig og forandrer så mange ting,” siger han. 

Det kan få konsekvenser for sundhedsvæsenet  

Når et opkald til alarmcentralen foretages, etableres straks kontakt med et andet menneske, der begynder at stille spørgsmål. Men bag opkaldet sidder der allerede i dag et AI baseret computersystem, der langt hurtigere end et menneske kan identificere, om der er tale om hjertestop.

Pernille Hertel, ansvarlig for SAS Institutes nordiske rådgiverteam, fortæller, at det konkret kan betyde, at en AI baseret software, der bliver brugt, når du for eksempel ringer 112, til hurtigt at identificere et hjertestop, kan få problemer, hvis man ikke har tænkt sig grundigt om. AI arbejder med enorme datamængder, og i disse datamængder kan der forekomme et bias.

Der er langt mere data på hjertestop for ældre mænd, end der er for unge kvinder, og symptomerne er ikke de samme. AI Act’en hjælper med at sætte fokus på de områder, man skal være opmærksom på i udviklingen af AI, f.eks. hvis datasæt ikke er fyldestgørende som i dette tilfælde,” forklarer Pernille Hertel.

Derfor vil AI Acten ikke nødvendigvis sætte et fuldstændigt stop på udviklingen, men det vil kræve en stor indsats og tid at få indsamlet data, og derfor sænke hastigheden på, hvor hurtigt man kan lave og indføre den livreddende teknologi. 

EU Kommissionen kom med det første udspil i april 2021, hvorefter Rådet og Parlamentet er kommet med hver deres udspil. Siden da er forslagene behandlet i trilogforhandlinger, og den endelige lovgivning, der skal sætte rammerne for AI i EU, forventes færdigbehandlet ved udgangen af dette år og endeligt udrullet i 2026. 

En række blandede emner var tirsdag på dagsordenen i Europa-Parlamentet i Strasbourg, herunder en afstemning om en fælles lov for medietjenester inden for EU. Men hvilken betydning har sådan en medielov egentlig i et velfungerende demokrati som Danmark?

Af Kasper Lindeborg Østergaard og Laura Dokkedal Jensen

“Hvem er for? Hvem er imod? Der kan stemmes.”

Sådan lød det tirsdag middag fra Roberta Metsola, formand for Europa Parlamentet, i en næsten fyldt parlamentssal i Strasbourg.

Og det var klart de grønne lamper, der var i overtal i salen.

Men hvad består den her nye fælles medielov egentlig af?

Hovedformålet med European Media Freedom Act (herefter forkortet EMFA) er at styrke mediefriheden og beskytte medier og journalister bedre. Alt dette skal et fælles europæisk medieråd være med til at facilitere.

EMFA er indtil videre vedtaget i Europa-Parlamentet, men skal forhandles færdig ved et trilogmøde med både Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Spyware

Hvis forslaget bliver stemt endeligt igennem, vil det betyde forskellige ændringer i det danske mediebillede.

EU har med EMFA til hensigt at forbyde indblanding i det redaktionelle arbejde hos de respektive medier.

Det kunne være ved at lægge pres på journalister for at få dem til at afsløre deres kilder, tilgå deres enheder eller målrette spyware mod journalister eller medier, skriver Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse.

Spyware er software, der er designet til at indsamle data fra en enhed og sende den videre, uden hverken viden eller samtykke fra brugeren.

Morten Løkkegaard, tidligere journalist og nuværende europaparlamentariker for Venstre, er glad for, at Parlamentet tirsdag har vedtaget EMFA, da spyware fylder meget i andre EU-lande:

“Vi har desværre set stærkt bekymrende eksempler på, at enkelte lande har brugt spyware mod journalister. I værste tilfælde kan det skræmme kilder fra at betro sig til journalister. Hvis vi ikke sikrer kildebeskyttelse, underminerer vi journalisters vigtige arbejde.”

Spyware kan dog fortsat bruges som en sidste udvej, hvis en person efterforskes af en national efterretningstjeneste for eksempelvis terrorisme eller menneskesmugling. 

Medielovgivning, og hvad så?

Til trods for, at vi i Danmark allerede har stor tillid til pressen, er Morten Løkkegaard ikke i tvivl om, at EMFA også vil gavne Danmark og danske journalister:

“Danske medier ligger i toppen, når det gælder mediefrihed. Trods dét er det stadig i Danmarks interesse at forbedre mediefriheden i andre EU-lande, hvor journalisters vilkår er væsentligt værre.”

Og det er ikke kun de danske politikere, der ser positivt på den nye lovgivning. Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund, ser også positivt på et stærkere fælles samarbejde:

“De nye krav om gennemsigtighed er måske ikke så relevante her og nu i en dansk kontekst, men i mange andre europæiske lande er det et stort skridt fremad, og også i Danmark ser vi en stigende medie-koncentration, som det er rigtig godt at have transparens omkring.”

Hvad den reelle effekt af EMFA bliver i lande med mindre tillid til medierne, er Karin Axelsson, EU-korrespondent for Politiken i Bruxelles, mere skeptisk over for:

“Bare se på de attentater mod journalister på sporet af korruption, som vi har været vidne til i EU-lande som Slovakiet og Malta –  eller tag den manglende mediefrihed i Ungarn og efterhånden også Polen. Her vil det kræve meget mere end en medielov at ændre på tingene”

Karin Axelsson mener trods alt, at det er et skridt i den rigtige retning – især for lande som Danmark:

“Det er godt med regler, som øger beskyttelsen af journalister i EU, men man kan godt frygte, at det kun øger beskyttelsen i de lande, som i forvejen går op i at have frie medier.”