Et nyt forslag fra EU-kommissionen vil kvalitetssikre modermælksdonation på tværs af EU-landene. Men lovforslaget regulerer ikke den private donation af modermælk, der foregår uden om sundhedssystemets kvalitetssikring.
Af Laurits Eriksen og Thit Bording
Ikke alle mødre kan producere brystmælk nok til deres børn. Derfor findes der i Danmark tre mælkebanker, hvor danske kvinder har mulighed for at købe modermælk. Men med en pris på 1000 kr. per liter modermælk, er det dyre dråber, der kommes i sutteflasken. Derfor benytter flere danske mødre Facebookgrupper, hvor kvinder privat kan donere deres overskydende brystmælk udenom sygehussystemet. Men til trods for minimal kvalitetssikring, vil nyt EU-direktiv ikke regulere privatdonation af modermælk.
Ifølge det nye forslag skal der reguleres på donation af modermælk fra mælkebanker på tværs af EU-landene. Det kommer som en udbygning til den nuværende lovpakke, der omfatter regulering af stoffer af menneskelig oprindelse, også kaldet SoHO (Substances of Human Origin). Tidligere har lovpakken kun omfattet blod, celler og væv, men skal nu omfatte alle menneskelige væsker – også modermælk.
Formålet med direktivet er at skabe ens retningslinjer for sikkerhed- og kvalitetssikring for alle stoffer af menneskelig oprindelse i hele Europa. Lovforslaget vil give implikationer de europæiske mælkebanker, men vil ikke regulere de kvinder, der privat donerer og modtager modermælk via Facebookgrupper.
På de danske mælkecentraler er der strenge krav for hvilke kvinder, der må donere modermælk, for at sikre at babyerne ikke får unødvendige hormoner, medicinrester eller sygdomme med gennem mælken. Samme kvalitetssikring kan ikke etableres, når man donerer privat, hvilket bekymrer Anne Bille Olin, klinisk overdiætist og daglig leder i Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital.
“Jeg ville tænke mig godt om i forbindelse med at tage imod en privat donation. Det er ikke til at se på andre, hvilken hygiejne de holder. Desuden må man ikke donere mælk, når man tager hormoner, og mange vil ikke tænke det som medicin at have en hormonspiral eller medicinrester, efter at man har fået en engangsdosis antibiotika – de færreste ønsker at give babyerne ekstra medicin eller hormoner,” siger hun.
Samme holdning deler European Foundation for the Care of Newborn Infants (EFCNI). Organisationen, som er oprettet i EU’s åbenhedsregister, har i flere år arbejdet med at påvirke EU-institutioner til at indføre en fælles europæisk regulering af modermælk. Silke Mader, formand for EFCNI, ser bekymret på danske facebookgrupper, hvor kvinder donerer brystmælk privat:
“Med private donationer kan man ikke være sikker på, om donoren har nogen infektioner eller andre virusser som f.eks. HIV, hepatitis eller zikavirus. Det er vigtigt at sikre, at donerne hverken tager medicin, drikker alkohol eller ryger. Samtidig bør donerne overholde en masse hygiejnekrav under mælkeudpumpningen, og transporten af mælken skal foregå i køleposer under særlige forhold. Alle de her sikkerhedsprocedurer kan vi ikke garantere bliver overholdt, når private mødre donerer brystmælk. Hvorfor risikere vores spædbørns sundhed?” siger hun.
I Danmark er der tre mælkecentraler, der står for distribuering af modermælk: Mælkekøkkenet på Skejby Sygehus og Aalborg Universitetshospital samt Kvindemælkscentralen på Hvidovre Hospital. På Hvidovre Hospital er der cirka 50 til 80 kvinder om året, der donerer mælk.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra facebookgrupperne, der faciliterer privat modermælksdonation.
