En række blandede emner var tirsdag på dagsordenen i Europa-Parlamentet i Strasbourg, herunder en afstemning om en fælles lov for medietjenester inden for EU. Men hvilken betydning har sådan en medielov egentlig i et velfungerende demokrati som Danmark?
Af Kasper Lindeborg Østergaard og Laura Dokkedal Jensen
“Hvem er for? Hvem er imod? Der kan stemmes.”
Sådan lød det tirsdag middag fra Roberta Metsola, formand for Europa Parlamentet, i en næsten fyldt parlamentssal i Strasbourg.
Og det var klart de grønne lamper, der var i overtal i salen.
Men hvad består den her nye fælles medielov egentlig af?
Hovedformålet med European Media Freedom Act (herefter forkortet EMFA) er at styrke mediefriheden og beskytte medier og journalister bedre. Alt dette skal et fælles europæisk medieråd være med til at facilitere.
EMFA er indtil videre vedtaget i Europa-Parlamentet, men skal forhandles færdig ved et trilogmøde med både Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Spyware
Hvis forslaget bliver stemt endeligt igennem, vil det betyde forskellige ændringer i det danske mediebillede.
EU har med EMFA til hensigt at forbyde indblanding i det redaktionelle arbejde hos de respektive medier.
Det kunne være ved at lægge pres på journalister for at få dem til at afsløre deres kilder, tilgå deres enheder eller målrette spyware mod journalister eller medier, skriver Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse.
Spyware er software, der er designet til at indsamle data fra en enhed og sende den videre, uden hverken viden eller samtykke fra brugeren.
Morten Løkkegaard, tidligere journalist og nuværende europaparlamentariker for Venstre, er glad for, at Parlamentet tirsdag har vedtaget EMFA, da spyware fylder meget i andre EU-lande:
“Vi har desværre set stærkt bekymrende eksempler på, at enkelte lande har brugt spyware mod journalister. I værste tilfælde kan det skræmme kilder fra at betro sig til journalister. Hvis vi ikke sikrer kildebeskyttelse, underminerer vi journalisters vigtige arbejde.”
Spyware kan dog fortsat bruges som en sidste udvej, hvis en person efterforskes af en national efterretningstjeneste for eksempelvis terrorisme eller menneskesmugling.
Medielovgivning, og hvad så?
Til trods for, at vi i Danmark allerede har stor tillid til pressen, er Morten Løkkegaard ikke i tvivl om, at EMFA også vil gavne Danmark og danske journalister:
“Danske medier ligger i toppen, når det gælder mediefrihed. Trods dét er det stadig i Danmarks interesse at forbedre mediefriheden i andre EU-lande, hvor journalisters vilkår er væsentligt værre.”
Og det er ikke kun de danske politikere, der ser positivt på den nye lovgivning. Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund, ser også positivt på et stærkere fælles samarbejde:
“De nye krav om gennemsigtighed er måske ikke så relevante her og nu i en dansk kontekst, men i mange andre europæiske lande er det et stort skridt fremad, og også i Danmark ser vi en stigende medie-koncentration, som det er rigtig godt at have transparens omkring.”
Hvad den reelle effekt af EMFA bliver i lande med mindre tillid til medierne, er Karin Axelsson, EU-korrespondent for Politiken i Bruxelles, mere skeptisk over for:
“Bare se på de attentater mod journalister på sporet af korruption, som vi har været vidne til i EU-lande som Slovakiet og Malta – eller tag den manglende mediefrihed i Ungarn og efterhånden også Polen. Her vil det kræve meget mere end en medielov at ændre på tingene”
Karin Axelsson mener trods alt, at det er et skridt i den rigtige retning – især for lande som Danmark:
“Det er godt med regler, som øger beskyttelsen af journalister i EU, men man kan godt frygte, at det kun øger beskyttelsen i de lande, som i forvejen går op i at have frie medier.”
