Europa-Parlamentet forhandler i øjeblikket en europæisk lovgivning om kunstig intelligens, der menes at være verdens mest restriktive regulering på området. Parter er uenige om, om regulering kommer til at være et benspænd for dansk iværksætteri og konkurrencedygtighed.
Af Sofie Amalie Elmelund
Robotter, ChatGPT, algoritmer, ansigtsgenkendelse. Kunstig intelligens udvikler sig hurtigere, end eksperter på området kunne forestille sig. For bare få år siden var et af tidens store skrækscenarier at miste sit job til en robot. Det er en anden virkelighed vi lever i i dag. Og derfor forhandler EU-parlamentet i øjeblikket om en ny lovpakke, der går under navnet AI Act, som snart er ved at nå i mål.
Lovforslaget vil regulere kunstig intelligens for EU-unionens 450 millioner borgere. Der er dog stor uenighed i Parlamentet om, hvor restriktiv lovgivningen skal være.
Lovforslaget har været undervejs i over to år, men Europa-Parlamentet har løbende været nødt til at tilføje ændringer, fordi udviklingen af kunstig intelligens sker hurtigt. Det skete igen i sidste uge som en konsekvens af, at ChatGPT er kommet til verden. Her vil EU lovgive om, at brugerne skal informeres, hvis de er i kontakt med kunstig intelligens. Det kan få betydning for platforme som TikTok og Facebook, fordi de er algoritmestyrede.
Parter er uenige
En af de ting der er uenighed om, er definitionen af, hvad der er en såkaldt højrisiko kunstig intelligens. Det vil sige systemer, der har en negativ virkning på mennesker sikkerhed og rettigheder. Og om brugen af persondata til kunstig intelligens-systemer skal være lovligt.
Derfor kan virksomheder og startups fremadrettet risikere flere begrænsninger inden for innovation, hvis de anvender kunstig intelligens, da mange startups i dag benytter kunstig intelligens.
Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, mener, at begrænsningerne er nødvendige:
”Kunstig intelligens er blevet en stor del af vores hverdag og samfund, og derfor er det vigtigt at lovgivningen følger med udviklingen. Vi kommer aldrig på niveau med de mere sofistikerede algoritmesystemer, de har i Silicon Valley og Beijing, fordi de systemer har adgang til flere brugere og derfor mere data. Men vi kan konkurrere på, at vores systemer er sikre, etisk ansvarlige og beskytter brugerne bedst muligt,” siger hun.
Morten Løkkegaard, der er gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, kritiserer samtidig lovforslaget. Han mener, at det forværrer dansk iværksætteri og konkurrenceevne sammenlignet med Nordamerika og Asien:
”Jeg frygter, at lovforslaget gør det sværere at drive forretning i EU. Unødvendige, bureaukratiske regler rammer særligt små virksomheder og start-ups, når det gælder innovation og udvikling af ny teknologi. Jeg arbejder for, at lovgivningen skal give mere luft til innovation og start-ups. Det er nødvendigt, hvis europæiske virksomheder skal konkurrere på globalt plan,” siger han.
Interesseorganisationen Dansk Iværksætter Forening stemmer ind i bekymringen. De kritiserer lovforslagets krav om, at virksomheder, der bruger kunstig intelligens, skal føre tilsyn og konsekvensanalyser.
Johann Svane, som er en presseansvarlig i Dansk Iværksætter Forening, beskriver lovforslaget som gammeldags og som et stort benspænd for iværksætteri i Danmark.
”Lovforslaget kommer til at gå ud over nye virksomheder og innovationer, der måske vil kunne redde menneskeliv og kloden. For at nå dertil, kræver det nemlig, at startup-virksomheder får lov til at eksperimentere med kunstig intelligens,” siger han.
Konkurrencedygtighed vs. etik
Thomas B. Moeslund, professor i medieteknologi og kunstig intelligens ved Aalborg Universitet, er positiv stemt over for lovforslaget. Men han ser det som en nødvendighed, at lovgivningen løbende revurderes, for at kunne følge med den konstante udvikling, der er på området.
”Hvis vi gør det sværere for virksomheder i Europa at få adgang til vores data, vil konkurrencedygtigheden blive udfordret,” siger han og understreger, at konkurrencedygtigheden er en ting, men at etik og menneskerettigheder er vigtigst at tage i betragtning.
”Hvis vi ikke gør noget, bliver vi overtaget af tech-giganterne.”
