Kategori-arkiv: EU Nyhedshistorier

Nu kommer den grønne omstilling helt ind i skolevognen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når du skal erhverve et kørekort, så er det slut med kun at tænke på kobling, gear og speeder. Et nyt EU-lovforslag vil modernisere køreskolerne, så de går i en grønnere retning.

Af Rasmus Eghøje & Anton Grum-Nymann

Det nye EU-lovforslag fra kommissionen vil gøre det nemmere for køreskolerne at køre ad den grønnere vej. De vil modernisere køreskolen i den forstand, at de vil fjerne ’kode 78’. Koden gør, at når du tager kørekort, kan du ikke have undervisning med automatisk gearkasse for at få kørekort til biler med manuel gearkasse.

Af den grund er det de færreste køreskoler, der har muligheden for at køre grønnere med elbiler.

Bent Grue, Landsformand for Dansk Kørelærer Union, mener, at det er positivt, at lovforslaget skal hjælpe køreskolerne den grønnere vej:

”Hvis man får fjernet kode 78, så får køreskolerne muligheden for at køre både i automat- og manuel gearkasse.”

Bent Grue tror på, at hvis EU er med til at fjerne kode 78, så vil køreundervisningen i elbiler gøre de nye bilister mere bevidste om at købe elbiler:

“Jeg er helt sikker på, at hvis man kan få elbiler i undervisningen, så vil fremtidige bilister også købe elbiler.”

Adfærdsforsker Mikkel Holm Sørensen, er enig i, at hvis nye bilister prøver at køre i en grøn bil i undervisningen, kan det påvirke valget af bil i fremtiden:

“Vi ved, at engangshandlinger, altså valg af en bil, er meget lettere at påvirke end daglig tilbagevendende adfærd.”

Adfærdsforskeren forklarer, at det er sværere at påvirke nye bilisters valg af bil gennem reklamer og markedsføring, og at det derfor er en god idé, hvis man via køreskolerne kan få nye førere til at vælge elbiler:

“Der er en vis påvirkning af at have prøvet et produkt. For de fleste bilister, der har prøvet en elbil, bliver det kropsligt, ‘okay, det er meget fedt, det der’. I stedet for bare at se et billede på en reklame.”

Selvom det skal være muligt for køreskolerne at undervise i elbiler, så skal det ikke være helt slut for den manuelle gearkasse, ifølge Bent Grue:

“En løsning kan være, at man kører med manuel gear på manøvrebanen, og så kan man lave resten af undervisningen i automatgearede biler. Så kan vi få flere elbiler ind som skole-venlige biler.”

Moderne teoriundervisning

Udover, at det skal være nemmere for køreskolerne at gøre brug af grønne elbiler, vil lovforslaget også betyde, at teoriundervisningen skal moderniseres i en grønnere retning. 

Det betyder, at det ikke er nok at vide, hvor kobling, speeder og gearkasse er. Men man skal i teoriundervisningen nu også lære, hvordan man mere miljørigtigt kører bil. 

EU-lovforslaget om at modernisere teoriundervisningen i en grønnere vej er også noget, som Mikkel Holm Sørensen ser som en god investering for fremtidens bilister:

“Givet, at det er en relativ lille omkostning for kørelærerne at sidde og kommentere på accelerationer og opbremsninger, imens de lærer unge at køre bil, så er det en relativ lille investering og i det lys, er det en god ide.”

Formålet med EU-lovforslaget er, at der i fremtiden skal være flere miljøbevidste bilister på tværs af landegrænserne i Europa.

Hele lovforslaget munder ud i EU’s ‘Vision Zero’, hvor det er EU’s vision, at der i 2050 skal være 0 trafikdrab på EU’s veje.

Et nyt forslag fra EU-kommissionen vil kvalitetssikre modermælksdonation på tværs af EU-landene. Men lovforslaget regulerer ikke den private donation af modermælk, der foregår uden om sundhedssystemets kvalitetssikring.  

Af Laurits Eriksen og Thit Bording 

Ikke alle mødre kan producere brystmælk nok til deres børn. Derfor findes der i Danmark tre mælkebanker, hvor danske kvinder har mulighed for at købe modermælk. Men med en pris på 1000 kr. per liter modermælk, er det dyre dråber, der kommes i sutteflasken. Derfor benytter flere danske mødre Facebookgrupper, hvor kvinder privat kan donere deres overskydende brystmælk udenom sygehussystemet. Men til trods for minimal kvalitetssikring, vil nyt EU-direktiv ikke regulere privatdonation af modermælk.  

Ifølge det nye forslag skal der reguleres på donation af modermælk fra mælkebanker på tværs af EU-landene. Det kommer som en udbygning til den nuværende lovpakke, der omfatter regulering af stoffer af menneskelig oprindelse, også kaldet SoHO (Substances of Human Origin). Tidligere har lovpakken kun omfattet blod, celler og væv, men skal nu omfatte alle menneskelige væsker – også modermælk. 

Formålet med direktivet er at skabe ens retningslinjer for sikkerhed- og kvalitetssikring for alle stoffer af menneskelig oprindelse i hele Europa. Lovforslaget vil give implikationer de europæiske mælkebanker, men vil ikke regulere de kvinder, der privat donerer og modtager modermælk via Facebookgrupper.  

På de danske mælkecentraler er der strenge krav for hvilke kvinder, der må donere modermælk, for at sikre at babyerne ikke får unødvendige hormoner, medicinrester eller sygdomme med gennem mælken. Samme kvalitetssikring kan ikke etableres, når man donerer privat, hvilket bekymrer Anne Bille Olin, klinisk overdiætist og daglig leder i Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital. 

“Jeg ville tænke mig godt om i forbindelse med at tage imod en privat donation. Det er ikke til at se på andre, hvilken hygiejne de holder. Desuden må man ikke donere mælk, når man tager hormoner, og mange vil ikke tænke det som medicin at have en hormonspiral eller medicinrester, efter at man har fået en engangsdosis antibiotika – de færreste ønsker at give babyerne ekstra medicin eller hormoner,” siger hun. 

Samme holdning deler European Foundation for the Care of Newborn Infants (EFCNI). Organisationen, som er oprettet i EU’s åbenhedsregister, har i flere år arbejdet med at påvirke EU-institutioner til at indføre en fælles europæisk regulering af modermælk. Silke Mader, formand for EFCNI, ser bekymret på danske facebookgrupper, hvor kvinder donerer brystmælk privat: 
 

“Med private donationer kan man ikke være sikker på, om donoren har nogen infektioner eller andre virusser som f.eks. HIV, hepatitis eller zikavirus. Det er vigtigt at sikre, at donerne hverken tager medicin, drikker alkohol eller ryger. Samtidig bør donerne overholde en masse hygiejnekrav under mælkeudpumpningen, og transporten af mælken skal foregå i køleposer under særlige forhold. Alle de her sikkerhedsprocedurer kan vi ikke garantere bliver overholdt, når private mødre donerer brystmælk. Hvorfor risikere vores spædbørns sundhed?” siger hun.

I Danmark er der tre mælkecentraler, der står for distribuering af modermælk: Mælkekøkkenet på Skejby Sygehus og Aalborg Universitetshospital samt Kvindemælkscentralen på Hvidovre Hospital. På Hvidovre Hospital er der cirka 50 til 80 kvinder om året, der donerer mælk. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra facebookgrupperne, der faciliterer privat modermælksdonation.